Spørgsmålene vedr. INERGEN® er mange.

Og de bliver allerbedst besvaret ved at se løsningen demonstreret i et fuldskala anlæg med personer i lokalet,
som hvis der opstod en virkelig brand.

På trods af, at vi jævnligt holder seminarer, hvor vores brandsikringssystemer bliver demonstreret, vil der altid
være nogle uforløste spørgsmål.

Nedenfor forsøger vi at besvare nogle af de hyppigste spørgsmål vores rådgivere bliver mødt med.
Du er altid velkommen til at henvende, dig hvis dit spørgsmål ikke er blandt de viste.

De stillede spørgsmål kan hentes som PDF fra vores download område, som findes under menuen produkter.

  • Hvad sker der, når anlægget aktiveres?

    Når en brand er detekteret, sørger anlæggets kontrolpanel for at udløse INERGEN® i det beskyttede lokale via dyserne. Trykket fra slukningsmidlet samt dysernes konstruktion gør, at der opstår turbulens i lokalet, som øger slukningsanlæggets effektivitet. Når anlægget er aktiveret vil temperaturen typisk falde 3-4 grader.
  • Skal lokalet forlades under slukning?

    Ja, selvom INERGEN® er personsikkert, betyder det ikke, at man skal forblive i det brændende lokale under slukning. En brand kan udvikle forskellige dampe, som er sundhedsskadelige. Derfor skal man altid forlade lokalet og lukke dørene, når der opstår en brand. Under udløsning af anlægget vil der være fuld synlighed i lokalet, hvilket muliggør evakuering af personer.
  • Hvornår kan man gå ind i lokalet?

    Når der ikke kommer mere slukningsmiddel ud af dyserne, kan man gå ind og se efter, om branden er slukket. Under hele forløbet skal dørene være lukket, ellers forringes anlæggets funktion.
  • Skal brandvæsnet kontaktes?

    Hvis slukningsanlægget har slukket branden og anlægget ikke automatisk sender signal til brandvæsnet, behøver brandvæsnet ikke at blive kontaktet. Dog skal slukningsanlæggets serviceansvarlige kontaktes, så årsagen til at anlægget blev aktiveret, kan lokaliseres.
  • Påvirker inerte gasser mit inventar?

    INERGEN® og andre inerte gasser kendetegnes ved, at de ikke er skadelige for elektronik og anden finmekanik. Det skyldes, at inerte gasser ikke er kondenserende eller elektrisk ledende. Ved aktivering sker der således ikke en kemisk spaltning, som går ind og beskadiger materiel.
  • Kan jeg se om anlægget har været aktiveret?

    Ja, der er flere måder at se dette på. Typisk vil tableauer lyse og hyle samtidigt med at kontrolpanelet viser brand og/eller fejl. Derudover vil manometrene som sidder øverst på flaskerne stå på nul bar.
  • Hvordan får jeg fyldt flaskerne?

    Fire Eaters servicetelefon er døgnåben. Fyldning af flasker kan ske indenfor 24 timer, så driftsstop af produktion kan holdes på et minimum.
  • Hvor kan jeg få INERGEN®?

    INERGEN® kan erhverves i det meste af verden via autoriserede virksomheder, der er uddannet i at arbejde med automatiske rumslukningsanlæg - se www.fire-eater.com.

  • Er 300 bars tryk farlig?

    Ja, alt arbejde med tryk er farligt.

    Tages de rette foranstaltninger og håndteres trykflaskerne korrekt, er det dog ikke farligt. Alle Fire Eater montører er uddannet og autoriseret i at installere automatiske rumslukningsanlæg.

  • Kommer der 300 bar ud i lokalet?

    At der er 300 bar på trykflaskerne betyder ikke, at der kommer 300 bar ud i lokalet. Trykket reduceres i anlægget, så der i en kort periode er et tryk på 75 bar ved dyserne, lige når slukningsmidlet udløses.
  • Hvordan sikrer jeg, at slukningsanlægget virker?

    Ved installation og service forsegles de vitale komponenter, som har indvirkning på anlæggets funktionsdygtighed. Forsegling er dog ikke ensbetydende med, at anlægget virker, idet uautoriserede personer kan have brudt forseglingen. Derfor anbefales det, at der tegnes servicekontrakt på slukningsanlægget med en autoriseret installatør.
  • Må jeg selv servicere slukningsanlægget?

    Uautoriserede eller personer som ikke er uddannet i at arbejde med automatiske rumslukningsanlæg bør ikke arbejde med eller servicere denne type anlæg. Sker dette kan Fire Eater A/S ikke stille garanti for anlæggets funktionsdygtighed.
  • Hvad må jeg gøre med flaskerne?

    Flaskerne er anlægsejernes ejendom og er underlagt Arbejdstilsynets regler, hvilket betyder, at flaskerne eksempelvis godt må males, dog må de grønne skuldre ikke overmales.

    Udsyn og tilgang til flasker og manometre bør dog altid være frit, så flasketrykket kan efterses og flaskerne udskiftes.

  • Kan trykflaskerne springe i luften?

    Nej, det kan de ikke. Alle Fire Eater A/S trykflasker er udstyret med et sikkerhedssegl som stille og roligt trykaflaster flaskerne, hvis de udsættes for varmepåvirkning.

Godkendelser

Her kan du finde alle Fire Eater´s officielle godkendelser samlet i ét dokument.

Social Media

  facebook. white   linkedin white   instagram white   twitter white